Har du ikke et NemID? Bestil NemID her
Register over frivilligt udelukkede spillere
Hvad er ROFUS?
ROFUS (Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere) er et register, hvor spillere i Danmark frivilligt kan udelukke sig midlertidigt eller endeligt fra at kunne spille al onlinespil hos spiludbydere med en dansk spiltilladelse, samt fra alle danske fysiske kasinoer. Registret er placeret hos Spillemyndigheden, der har ansvaret for at føre registret. Din registrering i ROFUS er fortrolig og bliver ikke videregivet. Behandlingen af personoplysninger sker efter reglerne i persondataloven.
Hvad sker der, når jeg logger ind med NemID?
Når du logger ind med NemID kan du udelukke dig midlertidigt eller endeligt i ROFUS. Hvis du allerede er registreret, kan du se datoen for, hvornår din midlertidige udelukkelse automatisk bliver ophævet. Hvis du er udelukket endeligt kan du se datoen for, hvornår du kan skrive til os og bede om at blive slettet. Ved en endelig udelukkelse, vil du være udelukket fra at kunne spille onlinespil eller hos fysiske kasinoer i minimum et år. Du har mulighed for at forny både din midlertidige eller din endelige udelukkelse.
Bemærk:
Udelukkelsen fra både onlinespil og fysiske kasinoer trådte i kraft d. 6. januar 2017. Har du registreret dig herefter, eller har du fornyet din udelukkelse, er du derfor udelukket fra begge dele.
Mulighed for at sige "Nej tak til spilreklamer"
Ved registrering har du mulighed for at sige "Nej tak til spilreklamer". Er du allerede registreret hos ROFUS har du også mulighed for at sige "Nej tak til spilreklamer". Ved at sige "Nej tak til spilreklamer" samtykker du til, at online spilselskaber med spiltilladelse til at udbyde onlinespil i Danmark kan tjekke din registrering, før de udsender reklamer. Reklamer til dig vil derved blive blokeret. Med "spilreklamer" menes enhver form for kontakt via telefonnumre, mailadresser, postadresser eller andre informationer, som spilselskabet har om dig. Adresseløse husstandsomdelte reklamer og Internetreklamer er ikke omfattet. Spillemyndigheden videregiver kun dine oplysninger til spilselskaberne i forbindelse med deres markedsføring. "Nej tak til spilreklamer" er en frivillig ordning for spiludbyderne. Vi kan derfor ikke garantere, at lige præcis dit spilselskab har valgt at benytte ordningen.